Godaften her og der


Vi har før diskuteret dynamik og dårlige indspilninger, "radio-parat" lyd og hvad dertil hører.

Så ville skæbnen at jeg på 6moons.com snublede over et link til en særdeles interessant om emnet.

Linket førte videre til en artikel skrevet af Bob Speer, som er Mastering Engineer ved
CD Mastering Services i USA. Emnet er dynamik - eller rettere sagt mangel på samme - og en udstrakt knytnæve til dem, der mener "det er godt nok". Det kunne f.eks. være nogle af knægtene ovre på aage-forum'et, gnæk, gnæk

Bob Speer har været så venlig at give sin tilladelse til, at en dansk oversættelse postes her på hifi4all, så alle har mulighed for at få et indblik i, hvad problematikken omkring det at lave dynamisk indspilninger egentlig skyldes.

Kom gerne med dine tanker og kommentarer, når du har læst artiklen. Så kan jeg evt. sørge for, at de videresendes til forfatteren.

Så med tak til Bob Speer får han hermed ordet:



Hvad skete der med dynamikken?

af
Bob Speer


Hvad skete der med dynamikken? Det er et spørgsmål, der burde stilles af pladeselskaberne, producerne, kunstnerne og sidst, men ikke mindst, studie- og mastering teknikerne. Der er behov for at stille dette spørgsmål, da det er os, der er ansvarlige for, hvad der er sket med vores musik. Det musik, vi lytter til i dag, er ikke andet end rytmisk forvrængning (se sinuskurve referencen afbildet nedenfor). Det er ikke fordi, det ikke er god musik. Det er fordi, der mangler dynamik. Når musik mangler dynamik, mangler det "punch", følelse og klarhed. Pladeselskaberne giver Napster, MP3, CD brændere og en mængde andre ting skylden for det faldende CD salg. Mens der er noget sandhed i deres klynkeri, så kan de kun bedrejde dem selv for det stabile dyk i CD salget. Pladeselskaberne er nødt til at genoverveje, hvad de betragter som værende god musik.

Dagens tilgængelige musik er overhovedet ikke musik. Det kan bedst beskrives som anti-musik. Det er anti-musik fordi livet klemmes ud af det med overkompression under optagelses- mixning- og mastering forløbene. Det har ganske enkelt ikke noget med musik at gøre. Der er ikke noget at sige til, at forbrugerne ikke vil betale for de CDer, der bliver produceret i dag. De er overprissatte og de lyder dårligt. I 2005 gled CD salget i USA ned på det laveste niveau siden 1996 og ødelagde ethvert håb om, at musikindustriens nedadgående salgstendens havde nået bunden. Dette er ifølge salgsdata udgivet af Nielsen SoundScan, et analysefirma der måler salgsniveauet i hele USA. På trods af en lettere salgsfremgang i 2004, faldt det totale CD salg 7,2 procent fra 2004 til 618,9 mio. stk. i 2005, det laveste siden 1996, hvor antallet var 616,6 mio. stk. Det er på tide for os alle i musikindustrien at vågne op. Vores musikarv trues af denne bølge af anti-musik.

Hvad er dynamik(området) egentlig? Dynamik(området) er forskellen mellem den laveste og den højeste lyd, vi kan høre. Eller udtrykt på en anden måde: forskellen mellem den laveste og den højeste lyd på en optagelse. Dynamik måles i decibel (dB). Det typiske dynamikområde for en optagelse på et kassettebånd er omkring 60 dB, mens nutidens digitale optagelser (CD) kan opnå et dynamikområde på 96dB. Sammenlign dette med 120dB eller mere ved levende musik.

Igennem mange år har vi forsøgt at genskabe fornøjelsen ved levende musik ved at forsøge at beholde et så stort dynamikområde, som muligt. Dette har altid været vanskeligt med analoge optagelser. Vi har været nødt til at holde de svageste signaler hævet over støjgulvet, imens de kraftigste signaler blev holdt under forvrængningsniveauet. For at forhindre de svageste signaler i at blive begravet i båndsus, har vi været nødt til at optage med så højt niveau, som muligt. For at forhindre de kraftigste signaler i at forvrænge, har vi været nødt til at komprimere signalet, hvilket resulterede i en begrænset dynamik. Som årene er gået er der sket mange fremskridt i teknologien indenfor optagere og bånd. Dette har, sammen med forskellige typer støjreduktion, hjulpet til at øge dynamikområdet på vores optagelser, men stadig med begrænsninger.

Så en dag vågnede vi op til en ny teknologi. Den blev kaldt "digital optagelse". Hallo, nu kunne vi med et dynamikområde på mere end 90dB næsten konkurrere med levende musik. I teorien, altså. Men musikindustrien havde andre planer.

I stedet for at drage fordel af denne nye teknologi's dynamiske formåen, gik musikindustrien i den modsatte retning. De besluttede, at højere er det samme som bedre. Pludselig befandt vi os i et kapløb om hvis CDer, der lød højest. Den eneste måde at få en CD til at lyde højere på, er at komprimere signalet mere og mere. Det er der, vi står i dag. Alle forsøger at få deres CDer til at lyde højere end alle andres. Betegnelsen for denne fremgangsmåde er "hot". Ja, i dag er det meste musik optaget "hot". Slutresultatet er rytmisk forvrængning.

I december 2001 medvirkede adskillige prominente personer fra pladeindustrien i et panel, der skulle bedømme den teknisk bedste CD med henblik på uddeling af en Grammy pris. Baseret på de opstillede kriterier og efter at have lyttet til mere end 200 CDer, kunne panelet ikke finde så meget som en enkelt CD, der ville være en Grammy værd. Alt det de lyttede til, var blevet mast dødeligt i stykker med store mængder kompression. De endte med at vælge den CD, der havde den mindst dårlige optageteknik. I realiteten blev vinderen altså ikke kåret på grund af en god optageteknik, men simpelthen fordi han var den, der havde rodet mindst med optagelsen. På den anden side kan man måske kalde dette for god optageteknik. Men sikke en måde at vinde en Grammy på.

Her er et citat fra en af deltagerne i panelet, Roger Nichols: "I forbindelse med overvejelserne omkring "Best Engineered Non-Classical" Grammy prisen lyttede jeg i sidste måned til alle de CDer NARAS havde fået indleveret. Vi lyttede til omkring 3-4 numre på alle de 267 indleverede CDer. På hver eneste CD var lyden klemt til døde på grund af manglende dynamik. "Finalizerne" og Plug-ins var skruet op til 11 for at netop deres CD ville være den højest lydende. Ikke én forsøgte at drage fordel af dynamikområdet eller renheden ved en digital optagelse." (Roger Nichols, Grammy vindende tekniker for Steely Dan, Beach Boys og flere andre, EQ Magazine, januar 2002 nummeret).



Myten om "radio-parate" CDer (mastering med henblik specielt på radio)
Radio parat (radio ready) er et bedragerisk udtryk der er skabt af professionelle marketingfolk, hvis eneste mål er at sælge mest muligt. Det er således i ens egen interesse at være en informeret kunstner eller producer. Radio skruer op for niveauet (lydstyrken). De bringer musik, der lyder blødt og mangler "punch", op i niveau for at konkurrere med de såkaldte "høje" musikstykker. Ved at gøre dette ødelægges musikkens naturlige dynamik totalt. Men det er ikke det hele. De tager også numre, der lyder ekstremt højt og komprimeret og maser dynamikken endnu mere sammen. Mastering til radio skaber faktisk en situation, der kan få musik til at lyde værre end en konkurrerende, men god mastering. Stadig vil mange argumentere med, at de vil have en CD mastered så højt, at det lyder godt i radioen. Hvad de i virkeligheden siger, er at de vil have lyden så komprimeret som den er, når de hører den på deres stereoanlæg.

I virkeligheden behøver en optagelse ingen speciel behandling for at lyde godt i radioen. Hos radiostationerne bliver der taget hånd om at begrænse lydmæssige spidser og hæve det gennemsnitlige, lydmæssige niveau. Mastering specielt til radio gør kun tingene værre. Se hele min artikel "The Myth Of Radio Ready CDs" (Myten om radio-parate CDer).

I Vores musik i dag har ikke noget liv. Den er blevet mast ihjel. Der er ingen spænding(er), ingen klangfuldhed, og bestemt ingen grund til at købe det. I dag accepterer mange mennesker denne "hot" lyd, fordi det er den eneste, de kender. De er ikke opdraget med musik, der lyder "musikalsk". Det er utroligt, hvad vi har gjort ved vores musik. På en eller anden måde har vi tilladt radioen med dens begrænsede dynamik- og frekvensområde at blive fællesnævneren for hvad, der lyder godt. De CDer vi køber vil vi have lyder, som de gør i radioen. Hvad er der sket med genskabelsen af livet fra levende musik? Giver dette nogen mening? Er det muligt, at vi har bevæget os teknologisk fremad, men bagud i vores måde at tænke på? Vi havde ikke behøvet digital teknologi til at skabe nutidens "hot" lyd. Vi kunne lige så nemt have skabt den med analog optagelse.



Ryg ikke i fælden med højt niveau på CDen
Længere nede er der en skitse, der viser stigningerne i niveau på CDer. Den viser tydeligt hvordan det gennemsnitlige niveau igennem årene er forandret, på grund af den "niveau krig" musikindustrien har sat igang. CDer produceret i 1985 har et gennemsnitligt (RMS) niveau på -18dB. Dette gav masser af plads til musikkens dynamiske udladninger - eller sagt på en anden måde: "punch". Det er det gennemsnitlige niveau, ikke spidsniveauerne, der giver musikken den lydstyrke, vi opfatter. Som vi bevæger os ind i 90erne kan vi se en langsom forandring finde sted, efterhånden som musikindustrien går ind i "niveau-krigen" og begynder at ødelægge vores musik. I 1990 var det gennemsnitlige niveau på CDer -12dB. I 1995 var niveauet så, som vores skitse viser, steget til -6dB. I 2000 nåede CDer op på et gennemsnitsniveau på -3dB. Siden 2000 er mange CDer blevet mastered til et gennemsnitligt niveau mellem digitalt 0 (0dB?) og -3dB. Som det gennemsnitlige niveau steg, blev dynamikområdet tilsvarende reduceret. I løbet af 2002 var stigningen i gennemsnitligt niveau så alvorligt, at det forårsagede et stort tab i lydens klarhed og den generelle kvalitet på kommercielle CDer. I løbet af 2005 blev det endnu værre.



Stigningen i niveau på CDer som resultat af "niveau-krigen"
Her er der på den originale web side vist en tabel, som undertegnede G&S desværre ikke har mulighed for at indsætte
Tabellen kan i stedet ses nederst på siden her

Kilde: Pro Audio Rx
En undersøgelse beregnende det gennemsnitlige niveau på populære CDer fra hver af de foroven beskrevne perioder.
Det gennemsnitlige niveau på en sinuskurve er 3dB under dets spidsniveau (peak).
Når man lytter til en musikoptagelse, hvor denne forskel er mindre end 3dB, så lytter man til harmonisk forvrængning (med indlagt rytme).
Klik her for at se en animation af "niveau-krigen".

Der er behov for et kompromis omkring hvad det gennemsnitlige niveau på CDer bør være. Jeg mener vi bør gå tilbage til niveauet fra 1990 (faktisk ville -14dB være at foretrække). Dette vil give os både et godt niveau og tilstrækkelig headroom til at give plads til de musikspidser (peaks) så der kan genetableres, hvad der mangler i dagens musik!

Der findes flere i industrien, der deler mine synspunkter. En artikel af Rip Rowan, forfatter til "Over the Limit" ved ProRec.com, sammenligner RMS og peak niveauerne på Rush CDer fra 1884 (1984?) til 2002. Artiklen er komplet med illustrationer og grafer.

"The Death Of Dynamic Range" er en artikel, der smmenligner forskellige CDer fra 1983 til 2002. Den indeholder også illustrationer og grafer.

Forhåbentlig vågner vi en dag op fra dette mareridt. Når det sker, kan vi alle optage og lave masters af musik på den måde, det fra starten var meningen det skulle gøres. Det er på høje tid, vi begynder at drage fordel af, hvad den digitale teknologi har givet os: Mulighederne for at lave optagelser uden støj eller forvrængning og på samme tid bevare musikkens naturlige dynamik!

Sig sammen med mig, meget højt: "BRING DYNAMIKKEN TILBAGE!"


(Gengivet med tilladelse af forfatteren)




__________________
Denny Crane tilbage på TV, dammit!

Strøm FAQ - lavet af forummet

Stop klynkeriet - kvinden tilbage i kvindekroppen!

Okay: "BRING DYNAMIKKEN TILBAGE!"

Hilsner,

Karsten

__________________
www.studiosound.dk

Hvordan ser det ud når man sammenligner nye CD udgivelser med nye LP udgivelser?

Var der ikke en artikel i High Fidelity for nylig om noget lignende hvor de sammenlignede Rolling Stones' seneste udgivelse på begge formater.

Tager jeg fejl hvis jeg antager at dette problem ikke er så udtalt på vinylsiden? Det kan godt være at dette medie kun har et dynamikområde på 66dB men hvis det nu slipper for denne grad af overkomprimering?

Ikke for at starte en LP kontra CD debat men det er da interessant...

Det er mit indtryk at der virkelig bliver kælet for kvaliteten når det gælder mange af de nye vinyludgivelser.

krenzler skrev: Hvordan ser det ud når man sammenligner nye CD udgivelser med nye LP udgivelser? Tager jeg fejl hvis jeg antager at dette problem ikke er så udtalt på vinylsiden? Det kan godt være at dette medie kun har et dynamikområde på 66dB men hvis det nu slipper for denne grad af overkomprimering?

Hvis det er samme mastering er kilden stadig komprimeret. Det man kan slippe for ved LP er den digitale overstyring, hvor signalet efter komprimering forstærkes, så der opstår nogle enkelte toppe der går over max niveau. Det kan man i sagens natur ikke lave på LP, da man fysisk ikke kan skære det.

vH pH

Hej G&S,

Tak for at du ville dele artiklen med os. Det er jo den samme debat som Michael Madsen startede i HF 1-06 og også blev diskuteret her http://www.hifi4all.dk/forum/forum_posts.asp?TID=33600&K W=jensen .

Der er uhyggelig læsning men værre at lytte til. Jeg købte cd'en "Heavier things" med John Mayer (Columbia CK86185) i USA sidste år. Lyden på denne cd er simpelthen så komprimeret at den er uudholdelig at lytte til. 

Der er ikke meget grin ved at investere i afspilningskæden hvis software udbyderne på den måde p..... på os

"BRING DYNAMIKKEN TILBAGE"

Haugaard

Normalt er vinylerne slet ikke så komprimeret som cd'erne.

Komprimeringen bliver bevidst pålagt, når musiken bliver "mastered" i det digitale domæne, dette sker jo ikke med vinylerne.

Det er megen debat omkring dårlige masters osv på siden www.hydrogenaudio.org, som er en fed side, med en videnskabelig tilgang til hele hifi området (man kan altså ikke bare sige - den forstærker gengiver lyden så flot, åbent osv, der alle er subjektive bedømmelser, det skal opbakkes teknisk)

syndes efterhånden også der er komet for mange plader hvor lyden er komprimeret, og cd'erne er så højt indspillet at der opstår clipping (input spændingen er for stor, og toppen af den sinusformede vekselspænding(signalet) klippes af under forstærkning) når musikken afspilles.

Et andet eksempel er f.eks red hot chili peppers, californication. Den plade er sku komprimeret så det gør noget, og lyder rent ud sagt af h*** til.

Godt emne G&S!

Det er nemlig rigtigt, at softwaren er ødelagt allerede inden du får den.
Hvis man kan købe lidt ældre indspilninger og få gaflet dem FØR nogen laver en remastered udgave, så er der lidt håb.
Remasteren får nemlig samme tur som alt det nye.
Jeg har måske nok mange gange nævnt det, men jeg synes lige vi tager den igen.
Nye CD indspilninger har oftest et dynamikområde på 0 dB.
Amplitudemodulationen er erstattet af frekvensmodulation.

Et par rigtig gode eksempler på komprimeret lyd er Katie Melua og Norah Jones. Der er mange flere, men disse 2 er klemt helt flade.
Den måde de anvender kompression på, er ikke blot på hele molevitten, når der laves en master, men man bruger det også på enkeltkanaler før masteren laves.
Når masteren til sidst får et klem, så giver man det hele det glatte lag.
Resultatet er jo som vi kender det, helt udynamisk lyd.
Vil man have dynamik, så er man nødt til at søge uden om pop/rockverdenen. De bedre klassiske indspilninger er uden dynamisk kompression. Chesky sætter en ære i at optage uden kompression, han nøjes med at niveauregulere instrumenterne indbyrdes.

Det man oplever, når der ikke er komprimeret er ikke - som mange tror - noget meget voldsomt musik, men i stedet er det sådan, at hvis du indstiller volumen efter de højeste passager, så vil du typisk kunne konstatere en nærmest uvant stilhed og et helt naturligt rum. Lydene fra musikere og instrumenter har pludselig et naturligt niveau, i stedet for at smaskelyde og åndedræt fra en sanger er ligeså kraftige som selve sangen.

Al den spektakel der samlet set befinder sig på de fleste nyere indspilninger opfattes i øvrigt af mange som om der er dynamik i store mængder. Mange har nemlig den tro, at lydtryk = dynamik.

Mht. Vinyl, så har det ikke i de dage jeg har købt den slags, været normen at få level op på 0 dB og så 100% kompression.

Men så alligevel bruges der kompression. Det er nemlig ikke muilgt at lægge ret megen modulation ned i rillerne over 7-8KHz. RIAAkurven tilsiger et voldsomt hæv i diskanten, som jo skal EQ´es af afspille RIAA´en. Derfor bruges der kompression i de øverste oktaver på vinyl.
Hertil skal man huske, at der skal skæres en lakskive helt mekanisk med en diament.
Det gør man ved at fyre en SAE forstærker af for fulde gardiner ind i et skærehovede, som køles med flydende kvælstof. Der er knald på, og sådan en SAE tror jeg næppe nogen vil være vild med nu om dage. Nye vinyler oplever måske en nyere skæreforstærker, men det ændr ikke på, at det altså er en 500 watter på klippegrænsen det hele skal igennem. Måske FM Acoustics har fået en bid af det marked i disse år.

Top nice emne, giv os dynamikken tilbage og så kunne vi måske også få noget grej og nogle speakere der ville være istand til at gengive det hele! det kunne jo være en lidt sjov udvikling hvis man kunne købe nyt grej der duede til noget

'Radiohits' er kodeordet som pladeselskaberne tænder på.
Der skal helst være to af den slags, før en ny kunstner får udgivet et album.

For nogle år tilbage, turde pladeselskaberne satse mere, og kunne nøjes med ét enkelt hit pr. album.

Idag er der MTV der skal tilfredsstilles - og her skal musikken også kunne spilles.
Dynamisk musik på et TV ? - næe den går vist ikke an.

Så bliver man blæst til himmels, når reklamerne kommer.
Her er gain nemlig totalt blæst op, til nul dynamik.

Hej Ghammel & Suhr

Fed og spændende læsning. Tak for det.

Jeg tror desværre ikke der sker en skid, da der er for mange p*sse ligeglade forbrugere derude.


MVH

Står det lige så galt til med lyden på film?

(og er der nogen der rent faktisk tør poste linket til denne tråd på aage.dk?)

God artikel.
Hvad gør man som musik-forbuger for at skubbe udviklingen tilbage i den rigtige retning?
Mvh. Martin

Noget bør gøres

Ja man burde brænde sin cd samling over på lpèr....jeg har forresten en gammel lpèr jeg burde restaurer, en gammel akai tror jeg det er fra starten af 80èrne....

__________________
Spændingsfilm, hvor mange volt er de på??

Hæ hæ, dette er lige præcis mit yndlingemne.

Tænk på alle de tusindvis af kroner man bruger på forstærkere, ht. mv. og så bliver taget et vist sted når det gælder musikken... måske derfor "the never quite satisfied-effect" er så udbredt blandt hifi folket??? Man tænker: Det her anlæg må kunne lyde bedre!

Som en skrev så er der desværre en masse (unge ?) mennesker, der er nærmest ligeglade. De skal bare have et lydtapet til at få livet til at glide nemmere forbi.

PS Prøv at lytte til en plade med Bamse og Kylling (Aske på guitar). Her er der ukomprimeret dynamik. Verden er sku uretfærdig en gang i mellem

 

 

Fiend skrev: Ja man burde brænde sin cd samling over på lpèr....jeg har forresten en gammel lpèr jeg burde restaurer, en gammel akai tror jeg det er fra starten af 80èrne....

Det hjælper intet at skifte medie... information der er gået tabt ved komprimering kan ikke genskabes på magisk vis.

Thomas

He he, jeg tror nu nok jeg vidste det....men en information som burde hænge i enhver elektronikafdeling de steder almen-heden køber "musikanlæg", f.eks. føtex, superkvickly og andre exotiske steder.....

Mange jeg kender bliver helt forarget når jeg ikke har mp3 filer på pcèn når de lige vil "stjæle" lidt lyd fra mig...

__________________
Spændingsfilm, hvor mange volt er de på??

ja vi skal bare høre noget mere jazz allesammen, 80'er 90'er jazzfusion cd'er lyder fandme godt og dynamisk...

Nu da det efterhånden er konstateret, at de fleste nyudgivelser er mast af en kampvorg, kørt over af et tog og derefter skyllet ud i toilettet, så synes jeg tiden er inde til at nævne et par skiver der IKKE er kværnet igennem en finalizer.

Chesky bruger det aldrig, så hele Sara K´s repertoire på Chesky er ukomprimeret.
Prøv også ECM records, Kieth Jarrets klaverskiver er OK.

Klassiske plader kan jeg nævne en million af, men er man til klaver, så prøv Sony SK47180.
Murray Perahia spiller Franck & Liszt.
Mahlers symfonier på Denon.
I det hele taget bruger Denon aldrig den slags på de klassiske - www.denonclassics.com
Specielt må jeg fremhæve deres Mastersonics serie - det er bare godt håndværk.
Kig også efter Steven Epstein, som er producer for flere selskaber - for tiden er det vist Sony, han ved hvad han laver.
Telarc har ind imellem nogle ægte perler i deres program, kig i deres blues og deres klassiske kataloger www.telarc.com - Jo nyere blues - jo større er chancen for at det er en loud CD.
Opus 3
Blue note i ny og næ.
Three blind mice

Der er sikkert flere.

Mine ultimative indspilninger er fra Denon og Dorian, herefter Reference recordings og Opus 3.
På den rytmiske side er Chesky så langt foran alt andet, at det er utroligt han ikke rneder med grammyerne.

Interessant indlæg kurt. denon og telarc kender jeg, og de udgivelser jeg har synes jeg lyder rigtigt godt, men de andre kendte jeg ikke...cool

Thomas